Kundefokus: CigarShop.dk | Meeshop.dk
Home / Blog / Kundefokus: CigarShop.dk

Kundefokus: CigarShop.dk

Lasse Holm-Rasmussen

Lasse Holm-Rasmussen

28/05-2020

Hvad har Winston Churchill og Fidel Castro til fælles? De elskede begge cigarer. Det samme gør Jesper Petersen, og på hans webshop kan du købe cigarer af højeste kvalitet.

Fra morfars dagligstue til Centralamerikas magtelite

Jespers interesse for cigarer kan spores flere generationer tilbage til hans morfar, der siden 13-års alderen og 80 år frem til sin død i en alder af 93 røg cigarer fra morgen til aften. Jesper kan for sit indre blik stadig se cigarrøgen, der lå tung i luften i bedsteforældrenes dagligstue, og han kan stadig huske den karakteristiske duft af cigarer, der altid var i huset.

Fast forward til 2020, hvor Jesper har importeret cigarer til Danmark i 15 år. Jesper har med fokus på både pris og kvalitet rejst Centralamerika tyndt i jagten på at finde de rigtige cigarer at importere til Danmark. Han har efter eget estimat besøgt mere end 30 tobaksmarker og cigarfabrikker og i forløbet både boet hos den legendariske cigarproducent José Orlando Padron og besøgt det private hjem for rådgiveren til Nicaraguas præsident i 2010. 


Value for money

CigarShop.dk kan du købe alt fra cigarer, cigarcuttere, askebægere og lightere. Udover standardprodukterne kan man på webshoppen også købe abonnement til cigarklubben Splendid Cigars, som Jesper startede i 2010 for at give cigaraficionados et sted at mødes og både diskutere og nyde cigarer. Medlemskaberne byder hver måned på nye cigarer, der enten sendes til din private adresse eller afhentes på Musen og Elefanten i København, hvor klubben holder til. 

Jesper sælger cigarer til enhver smag, og du kan på webshoppen vælge mellem knap 15 cigarmærker. Priserne ligger typisk mellem 50 og 150 kroner med et par enkelte cigarer i den lidt dyrere ende. Og som Jesper selv fortæller, så kommer det bag på de fleste, at en god cigar ikke behøver koste en bondegård.

Når Jesper udvælger cigarer til webshoppen, spiller flere faktorer ind. Målet er et bredt sortiment, så der er cigarer til enhver smagspalette. Når Jesper præsenteres for en ny cigar, overvejes det derfor nøje, om den bidrager med noget nyt eller har samme smagsprofil som eksisterende cigarer på webshoppen. Derudover spiller prisen en afgørende rolle, og en ny cigar kan kun komme på tale, hvis der er value for money.

I modsætning til andre fysiske produkter er det med cigarer svært at differentiere kvaliteten af råvaren, fordi tobaksblade ‘bare’ er tobaksblade. I stedet bliver det afgørende, hvordan sammensætningen af forskellige tobakstyper i cigaren er. I modsætning til mad smager man ikke på cigarer - man bruger næsen til at opfange nuancer fra alt mellem kaffe og kostald. 

Ifølge Jesper er det ikke muligt at guide folk til den ‘rigtige’ cigar, fordi folk har forskellige smagspaletter og præferencer. Det kræver tid og tålmodighed at finde ud af, hvilken smag og styrke, man bedst kan lide. Er du helt ny i cigar-gamet, anbefaler Jesper dog en A. Flores Gran Reserva til at starte med. Den er mild og kan ryges af alle. 


Fra cigarer til spiritus. Måske.

Efter skiftet til Meeshop var Jesper kun 300 kr. fra at nå målet for omsætningen på webshoppen den første måned, hvilket han i høj grad tilskriver Meeshops  funktionelle enkelthed. Når man som virksomhedsejer skal have styr på alt mellem importafgifter og markedsføring, er det vigtigt, at ens webshop ikke har unødigt mange funktioner, der kun skaber forvirring, forklarer Jesper.

På grund af webshoppens gode start har Jesper allerede opjusteret målet for omsætning med 30-40%. Når det mål er nået, og der er kommet stabilitet i forretningen, kan man om et års tid begynde at overveje at sælge spiritus. Jesper understreger dog, er det kun et måske. Ét skridt ad gangen, som han siger. 


Vil du vide mere om dine muligheder for at starte egen webshop og begynde samme rejse som Jesper? Skriv til [email protected], og få en uforpligtende samtale om, hvordan din webshop kan komme til at se ud.